Hvad får du ud af kurset?
På IPP1 kajakkurset lærer du de grundlæggende færdigheder i havkajak. Du får en tryg start og lærer at ro sikkert fra første tur på vandet.
Vi arbejder med balance, roteknik og sikker håndtering af kajakken. Du lærer, hvordan du styrer kajakken og føler dig tryg i vandet.
Derudover lærer du om udstyr og gode vaner på vandet. Vi gennemgår kajakken, vest, pagaj og basale sikkerhedsregler.
Herfra er du klædt på til at deltage i vores aftenture, dagsture eller bygge videre på din erfaring med vores IPP2 kursus
Hvem er kurset for?
IPP1 er for dig, der er helt ny i kajak eller kun har prøvet det meget lidt før.
– Du har ingen eller meget lidt erfaring med kajak
– Du vil lære at ro i trygge rammer
– Du har lyst til at prøve kræfter med naturen på vandet
Du behøver ingen forudgående erfaring.
Kurset er bygget til begyndere, så alle kan være med i eget tempo.
Praktisk information
Kurset varer 4 timer
Tidspunkt: kl. 10:00–14:00
Sted:
Veddelev Strand
Fiskervejen 74
4000 Roskilde
Inkluderet i prisen
Lån af:
– Kajak
– Pagaj
– Kajakvest
Medbring
– Vand, madpakke og snacks til dagen
– Løbetights eller fleksibelt tøj
– Neoprensko eller badesko
– Vind- eller regnjakke
– Vandtæt beholder til mobiltelefon (hvis du har)
Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål til kurset. kontakt os her
Hvorfor vælge Friluftsskolen?
Hos Friluftsskolen bruger vi friluftsliv som et redskab til læring og tryg udvikling.
Vores instruktører har stor erfaring og skaber et sikkert og roligt læringsmiljø.
Her er der plads til at lære i dit eget tempo.
Vi tilpasser undervisningen, så alle får en god og tryg oplevelse.
Vi arbejder med:
– Sikkerhed på vandet
– Tryg introduktion til kajak
– Naturforståelse
-Fællesskab og læring
Alle vores kajakkurser følger retningslinjerne fra Dansk Kano & Kajak Forbund.




